Tilbage

77. De Helliges Udvikling
af Rick Joyner

"Og ve dem, der er gravid, og til dem, der ammer spædbørn i disse dage!" (Matt. 24:19)

Dette var en advarsel, som Herren Jesus gav, da Han beskrev de sidste dage. En anden måde, som jeg tror, vi kunne udtrykke dette, er "Ve de præster, der holder deres folk i umodenhed!"

I går behandlede vi behovet for de udrustnings tjenesterne, der er opført i Ef. 4, hvis kirken skal fungere og modne som den skulle. Jeg vil nu uddybe lidt om det næste vers i dette kapitel:

Ef. 4:14.
Vi skal ikke længere være umyndige, uforstandige [åndelige umodne] børn, som slynges [ligesom skibe på et stormfuldt hav] frem og tilbage mellem tilfældige vindstød af [skiftende] lære, og kastes frem og tilbage og drives hid og did af alle mulige lærdoms vinde, [være et bytte for] list og kløgt af skrupelløse menneskers taskenspillerkunst/kneb, listige bedrager når de underfundigt lyver og forleder til vildfarelse og ligger på lur for at bedrage med at opfinde fejl [for personlig profit].

Dette vers er en god fremstilling af meget af Kristi legeme i dag. Det er nøjagtigt at sige, at de fleste kristne forbliver åndelige børn. De bliver kastet rundt af bølger og bevægelser, men sjældent modnes, og få går vandre nogensindeind i deres kald. De, der ikke kastes rundt af bølger og bevægelser kastes rundt af vinde af lære, der bærer dem fra en vægt til en anden. Det er dem, der klarer sig relativt godt! Resten er fanget af "menneskers taskenspillerkunst/kneb, listige planlægning."

Som vi læser i de foregående vers, er en af grundene til, at de udrustnings tjenester givet til kirken, så dette ikke vil ske. Det vil dog fortsat ske, indtil disse tjenester er genoprettet og får deres retmæssige plads for autoritet og indflydelse i kirken.

Vi begynder at have det godt med os selv, hvis vi tror, at vi kender nogle apostle, profeter eller evangelister osv., Og at vores kirke genkender og modtager fra dem. Dette kan være tilfældet for nogle, men hvis vi skal undersøge frugten af dem, der kalder sig apostle, profeter, evangelister, præster eller lærere, ser vi så hvad der står beskrevet her i Ef. 4? Er der nogen kirke på jorden, hvor alle lemmerne virkelig er udrustet til tjeneste som det hedder i dette kapitel? Er der en menighed nogensteds, som virkelig vokser op til målet på den vækst, der hører til Kristi fylde?

Jeg inkluderer også de menigheder, som jeg også har været med til at plante i denne vurdering. Vi har gjort det ret godt med at udruste nogle af folket til at gøre nogle ting, men alt i alt kommer vi også langt under dette tjeneste niveau, der formodes at være standarden for alle kirker. Jeg skriver derfor ikke dette for at fordømme nogens kirke eller tjeneste, men snarere som et råb om, at vi skal vågne op. Vi har kun et par af de udrustnings tjenester som fungerer i vores kirke på nuværende tidspunkt. Vi inviterer dem, der gerne vil besøge og hjælpe os med det, vi mangler, og det gør de, men ikke i den slags dybde, det virkelig kræver at udruste folket til at udføre tjeneste gerninger.

Som jeg sagde i går, kender jeg kun til en håndfuld tjenester over hele verden, som virkelig ser ud til at forstå og er forpligtet til at udsruste troende til at udføre tjeneste gerninger. De fleste tror bare, at det er deres job at gå rundt med at udføre deres tjeneste, og hvis folk får fat på det, de laver og er i stand til, så kan de gøre noget af det, fantastisk. Det er åbenlyst, at mindre end 10 procent af de kristne i kirken i dag selv ved, hvad deres kaldelse er, og mindre end dette fungere faktisk i deres kaldelse. Dette er en åndelig tragedie.

Jeg så min far lide et antal slagtilfælde, indtil han kun kunne bevæge sig ene arm lidt. At se ham i denne tilstand i flere måneder har været en af de sværeste ting, jeg nogensinde kan huske at have gennemgået. Hvordan føler Herren sig, når Han ser ned på kirken, der antages at være Han's herlige brud, og hun kan med nød og næppe bevæge sig en arm en smule? Hvis vi har blevet betroet med en udrustnings tjeneste i kirken, er vi så ikke ansvarlige for detnne?

Den nuværende form for tjeneste i kirken, som den forstås og fungerer, udfører ikke dens bibelske mandat. Der skal ske en radikal ændring i vores forståelse af tjenesten. Som der siges: "Medmindre du ændrer din kurs, vil du ende, hvor du er på vej hen." Vi har brug for en drastisk kurs korrektion på selve måden, som kirkeledelse og tjenesten nu gennemføres.

Vores tilstand er ikke kun resultatet af, at kirken ikke i dag forstår og accepterer apostoliske og profetiske tjenester. Det er dybere end det. Vi forstår heller ikke rigtig evangelister, pastoer eller lærere. Det ser ud til, at de, der har disse kald, sjældent forstår deres eget formål i mere end blot en overfladisk måde.

Jesus er modellen for al ægte ny testamentlig tjeneste. Når du tænker på Ham, skal du også tænke på Han's disciple . Umiddelbart efter at Han begyndte sin tjeneste begyndte Han at kalde disciple, som Han kunne træne til at gøre alt, hvad Han udførte. Dette bør være grundlæggende for alle, der er i tjeneste. Hver gang vi bliver sendt ud for at udføre tjeneste, skal vi have omkring os de der ikke bare er kaldet til at være assistenter, men som er der for at lære at gøre alt det, vi gør, så de kan gå ud og gøre det samme.

Der er ikke mange, der er sikre nok i deres tjeneste til at gøre dette. Jeg har stillet spørgsmålstegn ved ganske mange, der føler, at hvis de gør dette, så vil de, som de discipler, ende med at tage mange af "deres folk." En, der har denne usikkerhed, bør ikke være i tjeneste i første omgang. Hvis Herren virkelig gav os vores tjeneste, så vil Han passe på os. Hvis vi ikke har denne grundlæggende sikkerhed i vores liv, er vi nødt til at stille spørgsmålstegn ved, om Herren virkelig har sendt os, eller om vi netop har indtaget en position efter vores egen præstation.

En af de store modeller for det nye testamente var faktisk den sidste profet under den gamle pagt, såvel som den første under den nye pagt, Johannes Døberen. Hele hans formål var at forberede den som skulle komme efter ham, at pege på Ham og derefter være villig til at blive mindre, efterhånden som Han voksede. I modsætning hertil vidner kirkehistorien om, at næsten enhver bevægelse forfølger de efterfølgende bevægelser i stedet for at hjælpe med at forberede vejen for dem, velsigne og hjælpe dem. Derfor næsten hver ny bevægelse, der rejses op for at hjælpe kirken med at komme videre, kommer også ud for alle problemer med ikke kun at være en forældreløs, men en, der måtte leve i frygt for, at hans forældre forsøger at dræbe ham! Dette må og skal ændre sig.

Ligesom Herren selv, må vi forstå, at vores frugt ikke forbliver, medmindre vi hjælper med at forberede dem, der skal videreføre vores tjeneste og endda gøre "større gerninger" (se Joh. 14:12). Indtil vi gør dette, vil kirken fortsætte med at blive kastet rundt og udsat for menneskers taskenspillerkunst/kneb, listige bedrag i stedet for at gå videre mod hendes skæbne. Opmuntringen er, at der nu er en stor bevægelse over jorden for at gendanne vores grundlæggende bibelske mandat til tjeneste. Det er tid, og det vil snart ske.

78. Vælg Livet eller Døden
OP